– Fandens irriterende

2. april 2013 21:05 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
- Fandens irriterende
Billede mangler

En frustreret Rommedahl erkender, at det er svært at acceptere, at spillestilen ikke udnytter hans styrker.

 

De spillede anden halvleg, som var det deres sidste 45 minutter i Superligaen. Det var en anden halvleg, hvor tomheden på det tilskuerløse Brøndby Stadion blev fyld op med fight, krig, primitivt spil og ren fodboldinstinkt. Det var sådan, AGF blev besejret mandag aften. Og det er sådan, Brøndby skal overleve i de resterende kampe.

Det ved Dennis Rommedahl godt. Så han tilpasser sig. Men det er ikke ham at spille på den måde, og det huer ham ikke at blive skiftet ud, som han gjorde ved stillingen 0-2 i pausen mandag. Med ham ude og Mathias Gehrt inde blev anden halvleg et vendepunkt og ikke et endepunkt for Brøndby, der vandt 3-2.

– Vi er klar over, at hver eneste kamp bliver som i mandags. Vi skal kæmpe for det, for vi skal have så mange point som muligt, og derfor bliver det ikke så kønt, siger Dennis Rommedahl, der mener, at spillet mod AGF er symptomatisk for Brøndby lige i øjeblikket.

– Pointmæssigt er det blevet bedre. Spillemæssigt er vi ikke blevet bedre. Det er så bare min mening. Det er jo ikke prangende, det er ikke flot kombinationsfodbold. Det er kamp. Man kæmper for det, og sådan er det bare lige nu. Det er primitivt, og det har jo givet point i opstarten.

Hvad betyder det for dig og dit spil?

– Mine styrker bliver ikke udnyttet på den måde, jeg gerne vil. Desværre. Jeg kan jo godt sige, at jeg gerne vil spille anderledes, og at jeg gerne vil spilles anderledes, hvis holdet skal have det optimale ud af mig. Men jeg bliver nødt til at gøre, hvad jeg kan ud fra den måde, vi spiller på. Jeg er ikke en stor, stærk type som Makienok, der passer bedre til den måde, vi af og til spiller på, hvor jeg er mere en løbende spiller, der skal betjenes på en anden måde.

– Og det bliver jeg ikke i øjeblikket, og jeg må acceptere, at det bare er sådan lige nu. Selv om det er svært nogen gange, det må jeg være ærlig og indrømme. Men i sidste ende drejer det sig om holdet.

Ikke enig i udskiftningen

Det var vel også derfor, du blev taget ud mandag?

– Det må du spørge Auri om. Jeg er jo ikke enig i, at jeg skulle tages ud, for jeg synes ikke, jeg gjorde det dårligere end andre i første halvleg. Men han mente, at der skulle gøres noget andet, og det kan vi så som voksne mennesker snakke om bagefter. Man kan altid diskutere, hvem der har ret, men ud fra pointene havde Auri jo ret, siger Rommedahl og fortsætter:

– Auri og jeg har en fin dialog, for jeg tror også, han er klar over, at jeg har mere at byde på. Men lige nu, med den måde vi skal spille på, er det svært for mig at finde ind i det, og det kan være frustrerende. Men jeg har været med i mange år, og jeg må sluge det og komme videre. Heldigvis blev mit nederlag i mandags til holdets sejr, og dét ser jeg som noget positivt.

Hvordan vil du selv karakterisere den periode, du er inde i nu?

– Jeg er ikke inde i min mest prangende periode som fodboldspiller, det vil jeg da ikke lægge skjul på. Jeg kæmper alt, hvad jeg kan for at komme ud af det, og jeg ved, jeg kommer ud af det, men hvornår kan jeg ikke sige. Jeg ved, hvad jeg kan som spiller, og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke altid, jeg får vist det.

Ingen krise

Er det din dårligste periode nogensinde?

– Det er en anderledes periode. Jeg har før haft en dårligere periode på klubhold. Jeg kalder det ikke krise, for det er ikke så dårligt, som det bliver gjort til. Det handler bare om en anden form for fodbold, som ikke er min styrke. Jeg kunne bedre acceptere, at jeg var dårlig, hvis vi spillede min form for fodbold, og jeg så slet ikke ramte formen; så var der virkelig noget helt galt. Nu gør jeg, hvad jeg kan, ud fra de redskaber jeg har. Inderst inde ved jeg, at jeg hjælper holdet defensivt og ikke så meget offensivt, hvilket naturligvis er dét, jeg helst vil, fordi det er dér, jeg kan bidrage med mest.

Du virker frustreret?

– Jamen, man vil jo gerne. Jeg brænder for at kunne hjælpe holdet, og det er bare fandens irriterende, når det ikke lykkes. Så begynder man at lede efter grunde til det, og i den forbindelse kigger jeg også meget på mig selv. Det er ikke, fordi spillestilen skal have alt skylden, men den har jo altså noget at gøre med, hvordan man fungerer på en bane. Den passer bare bedre til andre spillere end mig. Og det er ok, for jeg vil hellere spille syv lortekampe, og vi vinder, end at jeg spiller godt, og vi taber.

Det kan blive bedre

Har dit spil for Brøndby nogen konsekvenser for din position på landsholdet?

– Det kan jeg ikke se. Hvis man så mig træne med landsholdet, så kunne man se, at jeg var skarp til træning og fik bevist, at jeg stadig kan. Problemet er bare, at det naturligvis også skal ud i kampene. Jeg synes ikke, jeg spillede dårligt mod Bulgarien, jeg spillede heller ikke fantastisk. Jeg taber én bold, og det er så den, der koster, hvilket er superærgerligt. Min egen vurdering af mig selv er, at det kan blive bedre, men det var ikke min dårligste præstation.

Får præstationerne og udskiftningerne på landsholdet og i Brøndby dig til at tænke på at stoppe?

– Det gør det ikke. Det får mig til at tænke på, at jeg skal være den bedste spiller i morgen igen. Vi har en del vigtige kampe, og det er det vigtigste. Jeg har ikke taget stilling til fremtiden endnu. Der er kun én ting, der tæller lige nu: At jeg kan blive bedre til at hjælpe Brøndby med at redde sig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu