10 anholdt efter fodboldkamp mellem Brøndby og FCK

29. november 2012 07:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
10 anholdt efter fodboldkamp mellem Brøndby og FCK
Billede mangler

Ved fodboldkampen mellem Brøndby IF og FC København, torsdag, er 10 anholdt for uorden, fyrværkeri og vold mod politiet.
 
Før og under kampen måtte politiet anholde fire for uorden, en for at sprænge kanonslag og en for at brænde et nødblus eller romerlys af. 
Under kampen blev der brændt mange romerlys og nødblus af på Stadion. 
– Vi har før set fyrværkeriulykker på Brøndby Stadion, så det er ikke tilfredsstillende, at tilskuerne stadig kan få så meget med ind, siger politiinspektør Michael Kristiansen. 
Ved kampens afslutning løb et stort antal tilskuere fra tribunen Sydsiden ind på selve banen. Københavns Vestegns Politi vurderede at situationen var ved at udvikle sig og sendte politistyrker ind på fodboldbanen for at holde fangrupper adskilt og få dem ført ud fra Stadion uden konfrontation. 
– Det er uacceptabelt, at det får lov at udvikle sig sådan, at vi må skride ind, siger politiinspektøren. 
Ved kampens afslutning kom en mand til skade med ryggen og blev kørt på hospitalet. Politiet undersøger nu, hvordan manden fik sine skader.
 
Efter kampen er tre anholdt for uorden og en for vold mod tjenestemand. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu