10-årig forsvundet dreng muligvis fundet

21. februar 2013 06:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
10-årig forsvundet dreng muligvis fundet

Den 10-årige tyrkiske dreng Mustafa, der onsdag aften forsvandt fra en baghave i københavnerforstanden Brønshøj, er muligvis havnet i Nykøbing Falster.

 

Her fandt en togfører ifølge bt.dk sent onsdag aften en tyrkisk dreng på et tog, som kan være den forsvundne dreng fra København.

– Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge, om der er tale om den samme dreng, men det ved vi slet ikke endnu, om det er, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.

Politiet hæfter sig ved, at begge drenge er tyrkiske, men drengen på Falster beskrives som omkring syv år.

Onsdag aften forsvandt den 10-årig tyrkiske dreng sporløs, da han legede i en have. Han bor i Tyrkiet, men er på besøg hos noget familie i Danmark.

Politiet i København har ledt efter ham med hunde det meste af natten, og eftersøgningen fortsætter torsdag morgen.

Drengen beskrives som tilbagestående, som en femårig, og han taler ikke dansk.

Han er 130-135 centimeter høj, har mørkebrunt hår og mørke øjne, er iført grå hue, blåstribet halstørklæde, mørkeblå jakke, cowboybukser og sorte gummistøvler, taler udelukkende kurdisk og forstår ikke dansk.

Drengen, som blev fundet i Nykøbing, blev overgivet til de sociale myndigheder og har tilbragt natten på et børnehjem.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu