10-årig til alarmcentralen: Hjælp – jeg skal i seng

22. februar 2013 17:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
10-årig til alarmcentralen: Hjælp – jeg skal i seng
Foto: Colourbox

En 10-årig amerikansk dreng forsøgte at undgå sengetid ved at ringe til alarmcentralen.

 

Drengen, der ifølge nyhedsbureauet AP kommer fra staten Massachusetts, var tilsyneladende så oprørt over, at hans forældre havde sagt, at han skulle i seng, at han ringede 911 – det, der i USA svarer til 112.

 

Klokken var lidet over 20, da han ringede for at melde sin mor, der havde givet ham march-ordre til sengen.

 

Og alarmcentralen sendte faktisk en betjent ud til husstanden. Men kun for at fortælle drengen, hvornår man skal ringe til alarmcentralen – og hvornår man ikke skal.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu