100 svin aflivet efter trafikuheld

29. juni 2012 15:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
100 svin aflivet efter trafikuheld
Billede mangler

Det gik helt galt, da en chauffør i dag blev forskrækket.
Det betøde, at en grisetransport fredag formiddag væltede om på siden ved Gabøl sydvest for Vojens.
Transporten var læsset med næsten 500 grise, og cirka 100 er blevet aflivet, oplyser politiet.
Erfaringerne ved den slags uheld viser da også, at cirka en fjerdedel af dyrene bliver mast og får alvorlige skader, når transporter forulykker.
Chaufføren har forklaret politiet, at et rådyr pludselig sprang frem foran ham, og derefter rev han i rattet for at undgå påkørsel.
Men konsekvensen blev altså, at lastvognen væltede om på siden.
Uheldet har ikke ført til de store trafikale problemer, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu