11 afghanske børn dræbt af NATO-styrker

7. april 2013 20:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
11 afghanske børn dræbt af NATO-styrker
Billede mangler

AFGHANISTAN: Et luftangreb ledet af NATO-styrker har kostet 11 afghanske børn livet.

 

Ifølge Reuters fandt angrebet sted sent lørdag aften i Shigal-distriktet ved grænsen til Pakistan. Luftangrebet blev indledt, efter at allierede styrker i området kom under beskydning og derfor tilkaldte luftstøtte.

En amerikansk civil og adskillige afghanske soldater blev dræbt i de kampe mod Taliban, der var baggrund for luftangrebet.

Den afghanske præsident Hamid Karzai udtrykte søndag fordømmelse af Talibans brug af civile som menneskelige skjolde og tog samtidig afstand fra operationer, der medfører tab blandt civile.

En talsmand for NATOs styrker bekræftede angrebet og sagde, at man var i fuld gang med at indhente oplysninger for at fastslå det nøjagtige hændelsesforløb.

Ved et lignende luftangreb i februar dræbte NATO-styrker ti civile kvinder og børn.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu