11/11 giver travlhed i kirker og på rådhuse

10. november 2011 19:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
11/11 giver travlhed i kirker og på rådhuse
Billede mangler

Brudepar står i kø om at få den mest magiske bryllupsdato i året, nemlig fredag den 11/11 2011. Københavns rådhus melder om 160 vielser, Aarhus har indtil videre 38 vielser.
 
Der bliver travlhed i kirker og på rådhuse i morgen, når datoen viser den 11.november 2011. Det er de ”magiske” tal 11/11 2011, brudeparrene går efter.
 
Men det er ikke kun i Danmark, der er rift om datoen. Spillebyen Las Vegas oplever også et større antal vielser end ellers, og det er ikke for sarte sjæle med hang til det traditionelle bryllup.
 
– Den 11/11 2011 er der rigtig mange vielser, og vi har meget travlt i øjeblikket med at få de sidste kjoler færdig til dagen. Udover at datoen er et håb fra brudens side om, at ægtemanden så vil kunne huske deres bryllupsdag, så har rigtig mange også fundet ud af, at man kan spare en masse penge. Én af vores brude har fortalt mig, at de har sparet cirka 50.000 kroner ved at holde brylluppet en fredag i november i stedet for en lørdag i højsæsonen. Jeg kan godt forstå, at de gør det – så er der jo mange flere penge i budgettet til andre sjove ting, siger Signe Marie Jeppesen fra Brudesalonen Kennedys i Sabro lige uden for Aarhus.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu