13-årige pige alvorligt kvæstet af spritbilist

5. februar 2013 17:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
13-årige pige alvorligt kvæstet af spritbilist
Billede mangler

En pige blev klokken 13.35 kørt ned af en mandlig spritbilist på Tigervej i Køge. Manden kørte direkte over for rødt, oplyser Peter Grønbæk, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

 

– Hun er indlagt på sygehuset i en alvorlig tilstand. Hun er blevet påkørt af en personbil, der kørte frem mod et rødt lys og ramte pigen. Hun var bevidstløs, da hun blev bragt til hospitalet, men vi kan ikke sige yderligere om hendes tilstand på nuværende tidspunkt, siger Peter Grønbæk til Berlingske Nyhedsbureau.

Han oplyser dog, at føreren af bilen er blevet anholdt på grund af mistanke om spirituskørsel.

– Og da han også har kørt over for rødt lys, har vi valgt at tilbageholde ham med henblik på fremstilling i grundlovsforhør onsdag, lyder det fra vagtchefen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu