133 lastbiler gik i politiets fælde

22. februar 2013 16:25 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
133 lastbiler gik i politiets fælde
Billede mangler

Politiets tungvognspersonale havde travlt med at kontrollere de danske veje i uge syv, og af de 620 tunge køretøjer som lastbiler, der blev standset, overtrådte 133 reglerne. Af dem var 37 udenlandske.

 

I en pressemeddelelse fortæller Rigspolitiet, at de fleste overtrædelser var af køre/hviletidsreglerne, mens andre havde fejl ved kontrolapparatet eller øvrige fejl. To køretøjer havde farligt gods.

Alle chauffører blev kontrolleret for kørekort, spirituspåvirkning og narkopåvirkning.

Kontrollen er den del af fælleseuropæiske kontroller, der bliver planlagt af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu