14.000 slagtere får lønstigning på 160 øre

26. februar 2012 19:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
14.000 slagtere får lønstigning på 160 øre
Billede mangler

Slagteriarbejdere og medarbejderne i fødevareindustrien har fået en ny overenskomst.
“Et ansvarligt resultat,” skriver Fødevareforbundet NNF i en pressemeddelelse.
Den toårige overenskomst betyder bl.a., at de cirka 14.000 medarbejdere får en timelønstigning på 1,60 kroner fra 1. marts og 25 ører yderligere næste år.
Det er en beskeden aftale, erkender NNF’s topforhandler Jens Peter Bostrup over for Newspaq.
“Det er svære tid,” siger han, og vælger at fokusere på aftalens forbedrede muligheder for uddannelse.
“Det betyder, at vores medlemmer kan bevare og øge deres værdi på arbejdsmarkedet. Det er også med til at skabe tryghed hos den enkelte – både mens de er i job, mens også hvis de risikerer at blive ramt af nedskæringer,” lyder det.
Arbejdsgiverne ved Dansk Industri er også tilfreds med aftalen.
“For os har det været helt afgørende at forbedre konkurrenceevnen, og det mener jeg, at de to forlig giver mulighed for,” siger chefforhandler for DI Erik Kjærgaard.
Overenskomstresultatet skal sendes til afstemning blandt medlemmerne på de to overenskomstområder samt godkendes af DA, før det kan træde i kraft.
NNF anbefaler sine medlemmer at stemme ja.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu