14 år til eks-fodboldspiller i heroinsag

12. juli 2012 16:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
14 år til eks-fodboldspiller i heroinsag
Billede mangler

I en omfattende sag om indsmugling af heroin har en hjemlig tidligere professionel fodboldspiller fået 14 års fængsel i Københavns Byret.
Dommen faldt torsdag eftermiddag, efter at den 38-årige Allan Olsen i sidste uge valgte at forklare sig om sin rolle ved et lukket retsmøde.
Det fremgår af dommen, at manden har haft en “central rolle” i indsmuglingen af en “betydelig mængde heroin”.
Det er indsmuglingen af godt 20 kilo heroin, som manden nu dømmes for.
Politiet slog til i foråret, da narkoen var ankommet med fly fra Pakistan.
Der er tale om et usædvanligt stort beslag, og politiet har tidligere vurderet, at stoffet er mindst 25 millioner kroner værd.
Ud over fodboldspilleren er flere andre også anholdt i sagen, men de har endnu ikke været for retten. Den ene af dem blev anholdt i Spanien.
To af de andre var ansat i et af handling-selskaberne i lufthavnen, og politiet mener, at de på den måde kunne sikre, at stofferne kunne komme ud af lufthavnen.
Den nu dømte fodboldspiller spillede tidligere for AB. Han blev allerede i 1997 anholdt på klubbens anlæg, efter at politiet havde efterforsket mod ham.
Det lykkedes ham at fortsætte de lyssky aktiviteter, selvom han sad inde, og derfor fik han flere andre domme for narkohandel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu