14-årig dreng reddet ud af brændende værelse

4. marts 2013 08:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
14-årig dreng reddet ud af brændende værelse

Det kunne være gået helt galt, da der natten til mandag udbrød brand i et værelse i en villa i Brædstrup nordvest for Horsens.

 

Her vågnede en 14-årig dreng nemlig omkring klokken halv tre og opdagede, at der var ild under hans seng.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til bt.dk.

»Vi er endnu ikke helt sikre på brandårsagen, men ilden starter højst sandsynlig i nogle ledninger under hans seng på grund af en kortslutning,« siger han.

Heldigvis blev både drengen og familien reddet ud af huset i tide, men drengen er nu indlagt på hospitalet til observation for røgforgiftning.

Skaderne på huset blev heller ikke så omfattende. Ifølge politiet var det stort set kun drengens værelse, der blev hærget af flammerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu