15-årig Ringsted-pige befølt af midaldrende mand

13. marts 2012 11:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
15-årig Ringsted-pige befølt af midaldrende mand
Billede mangler

En 15-årig pige blev i går groft forulempet af en stor mand.
 
Klokken var mellem 18 og 18.30, da han stoppede hende på hendes cykel, greb fat i hendes håndled og trak hende ud på græsset, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
 
På græsset pressede manden pigen ned på jorden med den ene hånd for hendes mund, og her lagde han sig oven på hende og befølte hendes krop.
“Nu giver jeg dig noget, noget for noget,” sagde han til pigen mens de lå i græsset.
 
Efter seks-syv minutter gik manden igen uden at sige noget.
 
Pigen gik herefter hjem.
 
Manden beskrives som dansk, 35-40 år gammel med mørkt fedtet tilbagestrøget halvkort hår. Han er cirka 185 centimeter høj, muskuløs af bygning, uden skæg og med en rank holdning.
 
Han havde store udspilede og meget skræmmende øjne.
 
Manden var iført en sort vinterjakke og blå cowboybukser.
 
Pigen var på vej på sin cykel på en lille sti mellem lejlighederne på Rønnedvej i Ringsted, også kaldet “trekanten”.
 
Lokalpolitiet i Ringsted er meget interesseret i at høre fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu