Helt vildt! 17-årig dansker fik debut i Bayerns storsejr

13. april 2013 17:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Helt vildt! 17-årig dansker fik debut i Bayerns storsejr
Billede mangler

Lørdag eftermiddag fik ét af dansk fodbolds absolut største talenter sin officielle debut for selveste Bayern München, da han entrede det mægtige Allianz Arena foran i omegnen af 70.000 tilskuere.

 

Navnet er Pierre-Emile Højbjerg, og tog man et kig ned over Bayern Münchens udskiftningsbænk denne lørdag, så skilte det for mange ukendte danske navn sig nok lidt ud i mængden af stjernespillere. Således sad Manuel Neuer, Dante, Mario Mandžuki¿, Javi Martinez, Arjen Robben og David Alaba ved den unge danskers side.

Men efter 72 minutter måtte Pierre-Emile Højbjerg rejse sig fra det komfortable sæde, da danskerens rygnummer, 34, blev vist på fjerdedommerens udskiftningstavle. Ved stillingen 4-0 erstattede han Xherdan Shaqiri. Ganske imponerende.

17-årig Pierre-Emile Højbjerg har på under et år taget springet fra ungdomsfodbold i Brøndby til sin debut i Bundesligaen. Siden sin ankomst til det sydtyske i sommer blev han hurtigt rykket fra U/19-holdet og op på klubbens reservehold.  Her spenderede han det meste af efteråret, og i vinterpausen blev han den flotte udvikling belønnet med plads i den førsteholdstrup, der tog på træningslejr i Dubai.

Her viste han sig flot frem i træningskampene, og siden har han trænet med førsteholdstruppen. I marts fik det relative nye eventyr tilføjet endnu et kapitel, da han midtbanespilleren havde fået plads på bænken i Bundesliga-opgøret mod Leverkusen. Han blev dog ikke skiftet ind.

Bayern München vandt den seneste spillerunde det tyske mesterskab, og med en hård Champions League-kamp i benene fra midtugen ude mod Juventus, valgte cheftræner Jupp Heynckes lørdag eftermiddag at give minutter til en lang række talenter og reserve-spillere.

Her havde holdet ingen problemer på hjemmebane mod FC Nürnberg, som blev sendt hjem 4-0 i en ren opvisningskamp. Målscorerne for Bayern München var Jérome Boateng, Mario Gomez, Rafinha og Xherdan Shaqiri.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu