18.000 kroner i bøde samt sur smiley til western-restaurant

27. oktober 2011 09:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
18.000 kroner i bøde samt sur smiley til western-restaurant
Billede mangler

”Et af de mest populære og omtalte spisesteder i byen”, står der på Rio Bravo’s hjemmeside.  Western-restauranten på Vester Voldgade i København V kan nu også ”smykke” sig med en sur smiley.
 
Indehaverne af restauranten Rio Bravo måde nu til lommerne samt konstatere, at deres rapport fra Fødevarekontrollen har fået et ordentligt hak i tuden.
 
Et kontrolbesøg for nylig gav nemlig restauranten en sur smiley samt en bødeforlæg på i alt 18.000 kroner.
 
Bøderne stammer dels for manglende ophængning af seneste kontrolrapport, hvor Rio Bravo fik en indskærpelse, dels fra den måde restauranten håndterer fødevarer på.
 
Under kontrolbesøget kunne Fødevaremyndighederne blandt andet konstatere, at flere fødevarer – herunder forstegt flæsk og flere former for sovse, ikke var tildækket i kølerummet. Derudover var der også problemer med temperaturen på hvid sovs samt bearnaisesauce, der stod ved for lave temperaturer i vandbad.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu