18-årig bilist erklæret død

27. februar 2012 08:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
18-årig bilist erklæret død
Billede mangler

Han var den eneste, der umiddelbart efter den voldsomme trafikulykke stadig var i live, mens tre af hans venner blev dræbt med det samme, da deres bil i meget høj fart bragede ind i et træ efter en tragisk soloulykke syd for Roskilde klokken 03.30 søndag morgen.
Men den 18-årige havde så slemme skader i hovedet, at hans liv ikke stod til at redde.
“Kort før klokken 23 i går aftes blev han erklæret død,” siger vagthavende ved Midt- og Vestsjælland Politi til Newspaq.
Den 18-årige gymnasieelev blev af en respirator holdt kunstigt i live på Rigshospitalet, men kort før midnat slukkede lægerne for respiratorerne, mens familien var til stede.
Ifølge politiets bilinspektør kørte de unge mænd med mindst 160 km i timen. Politiet ved fortsat ikke, hvad der er sket op til ulykken, men der var meget voldsomme skader på køretøjet, efter den var braget ind i træet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu