18-årig dansker i alvorlig skiulykke

27. januar 2013 15:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
18-årig dansker i alvorlig skiulykke

Den unge mand er indlagt på Oslo Universitetshospital efter ulykken, der bliver beskrevet som voldsom.

 

Ifølge dr.dk bekræfter den lokale redningstjeneste, at der er tale om en dansker. Den 18-årige mand var af sted sammen med en dansk skoleklasse.

– Af en eller grund er han kommet uden for løjperne, og så har han ramt et træ i meget høj fart, siger Knut Sandbakken fra Røde Kors i Drangedal.

Over for NRK siger Sandbakken, at der var tale om en voldsom ulykke.

– Vi har tavshedspligt om vores patienter, så jeg kan ikke sige så meget. Men det var en kraftig ulykke, siger han ifølge NRK.

Den 18-årige dansker er siden ulykken blevet overført til Oslo Universitetshospital. Her bekræfter man, at den 18-årige danskers skader er alvorlige, skriver dr.dk.

Det er uvist, hvorfor den 18-årige mand bevægede sig uden for løjperne, ligesom det ikke står klart, hvorvidt der er vidner til ulykken.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu