18 personer anholdt for organiserede gaderøverier

18. april 2013 14:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
18 personer anholdt for organiserede gaderøverier
Billede mangler

To personer bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg i forbindelse med længere tids efterforskning af gaderøverier. Der er indtil nu foretaget 18 anholdelser gaderøverier, der har forbindelse til en større hælerisag, oplyser Københavns Politi.

 

Anholdelserne er sket i tre perioder i kølvandet på afsløringen af et meget stort lager med effekter, som, man mener stammer, fra indbrud og gaderøverier i hele Danmark, og som skulle have været sendt til Irak.

I den såkaldte Iraq Posting-sag har politiet i første omgang pågrebet ti personer i februar samt tre personer i marts. Onsdag blev fire personer anholdt.

»Til at begynde med sigter vi de anholdte for samlet set 33 gaderøverier. Men der kan komme flere forhold til, og vi forventer yderligere anholdelser,« siger vicepolitiinspektør Tommy Laursen, Station Bellahøj, Københavns Politi.

»Det er vores opfattelse, at de anholdte har været en del af en velorganiseret kriminel organisation. De unge mennesker har røvet iPhones og andre effekter, som de har leveret videre til en kendt hæler i det organiserede kriminelle miljø. Vi håber, at vi har opnået et gennembrud i bekæmpelsen af de mange gaderøverier i politikredsen, og foreløbigt ser det ud til, at omfanget af de alvorlige gaderøverier er faldet mærkbart,« tilføjer Tommy Laursen.

Alle anholdte er danskere af anden etnisk herkomst og bosiddende i København.

Ved ransagningen af lageret med navnet Iraq Posting på Valby Langgade i Valby, fandt politiet 15 til 20 fyldte paller med tyvegods.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu