19-årig dansk gymnasieelev fra Egaa død på skiferie i Risoul i Frankrig

16. februar 2012 16:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
19-årig dansk gymnasieelev fra Egaa død på skiferie i Risoul i Frankrig
Billede mangler

En 19-årig ung mand, der til daglig går i 3.g på Egaa Gymnasium ved Aarhus, er død under en skitur til Risoul i Frankrig.

 
Den 19-årige blev klokken 02.15 natten til torsdag fundet liggende ude foran sit lejlighedshotel i Risoul. Fire timer senere blev han erklæret for død. Han var sammen med 169 andre elever fra Egaa Gymnasium på skitur ved skisportsstedet Risoul.
Den 19-årige fortalte umiddelbart efter at han blev fundet, at han var faldet ud fra en altan på skisportsstedet.

“Vores guide taler med den 19-årige, som fortæller, at han er faldet ud over en altan,” siger Anders Højlund, der er underdirektør i Danski og som arrangerer rejsen for gymnasieeleverne fra Egaa, til tv2.dk.

Den 19-årige elev blev hurtigt kørt på sygehuset, men klokken 06.29 blev han erklæret for død.

De pårørende er blevet underrettet, men der hersker stadig tvivl om de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet.

“Vi kan endnu ikke sige noget om, hvad der er sket før, under og efter, at han blev fundet. Det skal politiet undersøge nu,” siger Anders Højlund til tv2.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu