19-årig kvindelig kondiløber forsøgt voldtaget

9. november 2012 07:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
19-årig kvindelig kondiløber forsøgt voldtaget
Billede mangler

Torsdag aften kastede en mand sig over en 19-årig kvindelig kondiløber Søndermarken ved Frederiksberg i København.
 
Manden sad på en bænk i parken, da kvinden løb forbi ham. Han sprang op og forsøgte at hive hende ind i buskadset.
 
Men da en anden person i det samme kom løbende, blev gerningsmanden forstyrret i sit forehavende og han stak af.
 
Overfaldet skete klokken 19.31 torsdag aften og Københavns Politi har siden modtaget henvendelser fra borgere om overfaldet.
 
Den 19-årige kvinde har beskrevet manden som af anden etnisk herkomst end dansk. 180 centimeter høj. Cirka 30 år gammel. Bredskuldret og med skægstubbe. Mørkt, sort hår. Han bar en stor sort dunjakke med pelshætte samt mørke cowboybukser. Desuden talte han gebrokkent engelsk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu