21-årig mand tilstår bombeplaner i New York

7. februar 2013 19:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
21-årig mand tilstår bombeplaner i New York
De 7 spyd på hende hovede repræsentere de 7 kontinenter og de 7 verdenshave.
New York

Arkivfoto: Colourbox.

En 21-årig mand fra Bangladesh har tilstået, at han i oktober planlagde et omfattende bombeangreb i New York mod bygningen, der huser den amerikanske centralbank, skriver Reuters.

 

Ifølge nyhedsbureauet risikerer han fængsel på livstid.

Den 21-årige, Mohammad Rezwanul Ahsan Nafis, blev arresteret af FBI i oktober, hvor han ifølge myndighederne havde planer om at detonere, hvad han troede var en bombe på godt 450 kilo ved New York Federal Reserve Bank.

Han blev siden sigtet for forsøg på at bruge et masseødelæggelsesvåben og forsøg på at levere materiale til al-Qaeda. Trods terrorplanen var offentligheden aldrig i fare, da bomben var blevet leveret til Nafis af en undercover-agent, som Nafis troede stod i ledtog med ham.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu