21-årig stukket med kniv i ballen

13. februar 2013 20:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
21-årig stukket med kniv i ballen
Billede mangler

To mænd er anholdt efter et knivstikkeri ved 18.30-tiden på hjørnet af Istedgade og Reventlowsgade i København.

 

Ofret er en 21-årig mand, der blev stukket i den ene balle. Han blev efterfølgende bragt til Hvidovre Hospital, hvor han meldes uden for livsfare, oplyser vagtchefen hos Københavns Politi, Henrik Olesen.

I forbindelse med knivstikkeriet blev en del af gerningsstedet tæt på Københavns Hovedbanegård spærret af. Afspærringerne skulle dog være ophævet igen ved 20-tiden.

»Det er alt for tidligt at sige noget om motivet,« siger Henrik Olesen, der heller ikke kan svare på, om ofret eller gerningsmændene er kendt af politiet i forvejen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu