21 generaler har nu forladt Assad

20. juli 2012 17:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
21 generaler har nu forladt Assad
Billede mangler

Antallet af syriske generaler, der er hoppet af og har krydset grænsen til nabolandet Tyrkiet, er nu oppe på 21, fortæller en diplomat fra det tyrkiske udenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.
– Endnu en syrisk general mødte op ved den tyrkiske grænse, hvilket er den tredje højtrangerede officer, der krydser grænsen til Tyrkiet inden for de sidste tre dage, siger diplomaten.
Tyrkiet er blevet hjem for snesevis af afhoppere, der sammen har formet Den Frie Syriske Hær som et modstykke til præsident Bashar Al-Assads pressede regime.
Tyrkiet er efterhånden hjemsted for mere end 43.000 syriske flygtninge, som har søgt tilflugt fra volden i deres eget land. De er blevet indkvarteret tæt ved grænsen i lejre tæt sammen med oprørsstyrker, afhopperne har dannet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu