21 personer anholdt i skunksag

20. februar 2013 14:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
21 personer anholdt i skunksag
Billede mangler

Flere end 20 skunklaboratorier er ransaget og 21 personer anholdt på to dage. Det er resultatet af en længerevarende efterforskning, som Task Force Vest har gennemført.

 

»Det her er en stor sag med rigtig mange laboratorier,« siger vicepolitiinspektør og Task Force-leder Kirsten Fischer i en pressemeddelelse.

I forbindelse med efterforskningen har politiet slået til mod flere end 20 skunklaboratorier forskellige steder i Jylland og på Fyn. 21 personer er anholdt. De første seks personer, der nu er varetægtsfængslet i fire uger, blev anholdt 18. februar.

19. februar aflagde Østjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Fyns Politi besøg på en række adresser, der i efterforskningen er udpeget som mulige skunklaboratorier i hovedmandens organisation.

»Aktionen gav anledning til anholdelse af 15 personer af vietnamesisk herkomst med tilknytning til foreløbigt otte laboratorier i de nævnte politikredse. Det forventes, at ni af de anholdte i dag (onsdag, red.) vil blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om fængsling,« siger Kirsten Fischer og uddyber:

»Vi har løbende under efterforskningen fået gode og brugbare henvendelser fra offentligheden, nogle af dem anonyme. I den anledning vil vi gerne kontaktes af DDDDDD, altså seks store D’er,« siger Kirsten Fischer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu