22 danskere røgforgiftet i bus på den tyske autobahn

14. oktober 2012 07:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
22 danskere røgforgiftet i bus på den tyske autobahn
Billede mangler

Motor i bus brød i brand da dansk fodboldklub var på vej på fodboldferie i Spanien – ingen kom alvorligt til skade.
 
Branden i motoren opstod sent lørdag aften, da bussen befandt sig på den tyske Autobahn syd for Köln.
 
Da chaufføren bemærkede en teknisk fejl trak han ud i krybesporet og så brød motoren i brand og sendte masser af røg ind i bussen.
 
I bussen befandt sig 73 personer – heriblandt 50 børn mellem 12 og 16 år.
 
22 personer blev lettere røgforgiftet men ifølge bt.dk er ingen alvorligt skadet.
 
– Alle passagerer kunne forlade bussen, men 22 blev skadet af røgen. De er ikke alvorligt skadet, siger politikommissær Stephan Kirchner fra Köln Politi til Berlingske Nyhedsbureau.
 
Politiet forventer at de personer, der blev kørt på sygehuset alle kan komme videre efter en kort undersøgelse. Dog skal buschaufføren først have skaffet en ny bus.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu