22 stilladsarbejdere løsladt

23. august 2012 15:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
22 stilladsarbejdere løsladt
Billede mangler

De 22 stilladsarbejdere, der torsdag morgen blev anholdt for at rive en virksomheds stillads ned på Kongsgårdsvej i Viby, er igen blevet løsladt.
Det oplyser Østjyllands Politi i en ny pressemeddelelse.
Samtlige 22 mænd er dog stadig sigtet for hærværk og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Stilladsarbejdernes aktion skyldtes utilfredshed med virksomhedens lønninger, men det berettiger ikke til at begå hærværk mod andres ejendom, oplyser Jan Andersen, der er politiinspektør ved Østjyllands Politi.
– Når vi får en anmeldelse om, at nogle er ved at fjerne et stillads, der ikke tilhører dem, griber vi selvfølgelig til anholdelse. Ønsker man at markere sin utilfredshed, må man gøre det på lovlig vis, skriver han i pressemeddelelsen.
Anholdelserne skete, efter at flere borgere havde set, at gruppen var ved at smide ting ned fra stilladset.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu