2200 bilister stoppet: Stor alkohol og narko-razzia i nat

21. april 2012 10:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
2200 bilister stoppet: Stor alkohol og narko-razzia i nat
Billede mangler

Ved restauranten Storkereden ved Helsingørmotorvejen stod Nordsjællands Politi i nat klar sammen med Skat og stoppede 2231.
Den store aktion, hvor 34 betjente og 18 medarbejdere fra Skat deltog, rettede sig primært mod bilister, der var påvirkede af spiritus eller narko. Men med Skat på sidelinjen blev også andre forseelser kontrolleret – blandt andet 25 taxaer, der ikke havde kørebogen i orden mens fire biler fik klippet pladerne på grund af restance til forsikring.
 
Razziaen ved Storkereden varede fra klokken 21 til klokken 02 lørdag morgen. Den gav en fangst på 10 spritbilister samt to bilister, der var påvirket af narkotika.
 
Fem bilister kørte selvom de var frakendt førerretten, ni havde ikke et gyldigt kørekort – heraf blev tre biler beslaglagt på grund af gentagelsestilfælde.
 
18 bilister havde glemt kørekortet mens fem bilister blev taget for at køre i nødsporet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu