23-årig cyklist dræbt i morgentrafikken

13. februar 2013 10:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
23-årig cyklist dræbt i morgentrafikken
Arkivfoto: Colourbox.

En 23-årig kvindelig cyklist blev onsdag morgen dræbt i en højresvingsulykke på Nørrebro i København, oplyser Københavns Politi.

 

Ulykken skete, da en stor lastbil, der kom kørende ad Thorsgade, svingede til højre ad Odinsgade, og kvinden blev ramt af lastbilen og blev dræbt.

Selv om en ambulance hurtigt var på stedet, afgik kvinden ved døden klokken 8.17.

Lastbilchaufføren er onsdag formiddag til afhøring, og politiet skal nu i gang med de tekniske undersøgelser.

»Der er intet, der tyder på, at chaufføren var påvirket. Vi har heldigvis mange vidner, som forhåbentlig kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan det kunne ske,« fortæller pressemedarbejder og politikommissær Lars-Christian Borg til Berlingske Nyhedsbureau.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu