23-årig sigtet for trafikdrab på 18-årig kvinde fra Snertinge

1. januar 2012 13:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
23-årig sigtet for trafikdrab på 18-årig kvinde fra Snertinge
Billede mangler

Klokken 11.09 lørdag formiddag blev den 18-årige kvinde ramt af en bil, da hun på sin knallert kom kørende på landevejen mellem Snertinge og Svinninge – ved Vordingborg.
 
Føreren af bilen – en 23-årig mand – kørte angiveligt med meget høj fart. Kvinden på knallerten blev kørt til Rigshospitalet og døde lørdag hen på eftermiddagen af sine kvæstelser efter ulykken.
 
Den 23-årige er blevet anholdt af politiet og sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med hasarderet kørsel.
 
Hvor hurtigt den 23-årige har kørt, ønsker politiet ikke at gå i detaljer med, men konstaterer blot, at hastigheden var meget høj.
 
Der er rutinemæssigt udtaget en blodprøve fra den 23-årige for at undersøge hvorvidt han var påvirket af alkohol. Men det er der foreløbigt intet, der tyder på.
 
Den 23-åige fremstilels i dag i grundlovsforhør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu