23-årig skød mod regionaltog

8. april 2013 10:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
23-årig skød mod regionaltog
Billede mangler

En togpassager må søndag have fået sig noget af en forskrækkelse, da et skud ramte det vindue, som passageren sad ved, i toget på vej mod Hornslet nord fra Aarhus.

 

Søndag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var afgivet skud mod regionaltoget.

Ingen kom til skade ved skudepisoden, og skuddet var angiveligt afgivet med et luftgevær. Ruden krakelerede, og projektilet gik ikke gennem ruden.

Politiet iværksatte straks en større efterforskning, der førte frem til nogle kollegieboliger på Grenåvej i Skødstrup, hvor en 23-årig mand fra Lystrup blev anholdt klokken 23.08 søndag aften.

Politiet fandt luftgeværet og stålkugler på 0,35 gram i kollegieboligen. Manden blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252 – ved i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have skudt mod toget og derved udsat passagerernes liv eller førlighed for nærliggende fare, oplyser politiet.

Den 23-årige erkendte sig skyldig, og han blev løsladt natten til mandag klokken 03.10.

Den sigtede havde været på besøg hos en kammerat, der er beboer i kollegiet. Luftgeværet tilhørte kammeraten og er blevet beslaglagt med henblik på konfiskation.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu