24-årig fængslet for drabsforsøg

6. april 2013 17:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
24-årig fængslet for drabsforsøg
Billede mangler

En 24-årig mand fra Gram blev lørdag varetægtsfængslet frem til 25. april for at skyde en 22-årig i låret foran diskoteket Bonanza i den sønderjyske by.

 

Det skriver jv.dk. Skyderiet skete lørdag morgen omkring klokken 5. Forinden var gerningsmanden blevet smidt ud af diskoteket af en ansat og den 22-årige gæst. Årsagen var, at den 24-årige havde medbragt to skruetrækkere.

En halv time senere vendte den 24-årige mand tilbage med en oversavet salonriffel.

Det førte til håndgemæng mellem den 24-årige og den 22-årige, hvor den 24-årige pegede riflen mod den 22-åriges hoved. Det endte med, at riflen gik af i den 22-åriges lår.

Gerningsmanden stak af, men blev kort efter anholdt. Han blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør lørdag eftermiddag, hvor han ifølge jv.dk. erkendte at have affyret skuddet. Manden sigtes for drabsforsøg.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu