24-årsreglen splitter på ny regeringen

26. december 2011 14:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
24-årsreglen splitter på ny regeringen
Billede mangler

De Radikale roder nu op i et konfliktfyldt emne for regeringen.
Partiet siger i dag, at man vil fjerne den omstridte 24-års-regel, der skal forhindre tvangsægteskaber, efter næste valg.
“Vi kan forstå på SF’s lokalformænd, at det er noget de ønsker sig i fremtiden. Og det vi også noterer os er, at det ikke bliver hældt af brættet af SF’s ledelse med det samme.”
“Derfor håber vi, at SF vil være med til at diskutere 24-årsreglen i forbindelse med næste valg,” siger partiets indfødsretsordfører, Zenia Stampe, til Newspaq.
Udmeldingen fra De Radikale kommer efter en gruppe SF-lokalformænd forleden efterlyste et opgør med 24-årsreglen, når der igen er valg. En efterlysning som ikke blev skudt i sænk fra SF’s top.
Hverken integrationsminister Karen Hækkerup (S) eller justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker at kommentere R-udmeldingen over for Berlingske.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu