25-årig anholdt for chikane med laser

22. februar 2013 12:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
25-årig anholdt for chikane med laser
Billede mangler

En 25-årig mand er blevet anholdt af Nordjyllands Politi, fordi han natten til fredag forstyrrede beredskabets eftersøgning af en 73-årig mand, som tidligere på dagen var forsvundet fra et plejehjem. Det skriver TV2/NORD.

 

Den 25-årige mand lyste i mørket med en laserpen op mod den eftersøgningshelikopter, der forsøgte at finde den ældre mand.

»De flyver med det her nightvision, og i det øjeblik de får det her lys ind i cockpittet, så slukker nightvision. Det vil sige, at de i nogle sekunder er fuldstændig uden orientering med instrumenter og så videre, så det er en rimelig farlig situation,« siger politiets vagtchef, Åge Pedersen, til TV2/NORD.

Den 73-årige mand er efterfølgende fundet i god behold.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu