28-årig mand stukket med kniv i Kalundborg

29. juli 2012 08:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
28-årig mand stukket med kniv i Kalundborg
Billede mangler

På Kordilgade i Kalundborg blev en 28-årig mand natten til søndag stukket i brystet med en kniv – han er uden for livsfare.

 

Det var meget tæt på at gå galt for en 28-årig mand, der klokken 03.30 natten til søndag blev stukket emd en kniv i brystet på Kordilgade i Kalundborg. Knivstikket ramte heldigvis hverken lunge eller hjerte, men det var tæt på.

Ifølge eb.dk blev den 28-årige angrebet helt umotiveret af en 32-årig mand. Efter knivstikket blev den 28-årige kørt til Holbæk Sygehus, hvor lægerne kunne erklære ham uden for livsfare.

– Han er blevet undersøgt, og man har fundet ud af, at knivstikket ikke har ramt hverken lunge eller hjerte. Men det har været tæt på, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 32-årige gerningsmand er blevet anholdt og skal senere søndag i grundlovsforhør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu