28 dræbt af gaseksplosion i kinesisk kulmine

30. marts 2013 03:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
28 dræbt af gaseksplosion i kinesisk kulmine
Billede mangler

13 andre blev redet efter ulykken fredag ved Babao-kulminen i byen Baishan i Jilin-provinsen, skriver det statslige nyhedsbureau Xinhua.

 

Kina er verdens største forbruger af kul og landet er afhængige af fossile brændstoffer til 70 procent af landets voksende energibehov.

De kinesiske miner rammes hvert år af fatale ulykker på grund af elendig sikkerhed.

Tidligere på måneden blev 21 minearbejdere dræbt ved en ulykke i det sydvestlige Kina.

Officielle tal lyder på 1.384 dræbte i kulmineulykker i 2012 og 1.973 i 2011, men flere kritikere mener, at de reelle tal er langt højere, da mange ulykker ikke bliver meldt til myndighederne, fordi mineejerne frygter straf og økonomiske tab.

BNB/AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu