30 milliarder ekstra: Pensionsskat redder statskassen

2. februar 2012 08:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
30 milliarder ekstra: Pensionsskat redder statskassen
Billede mangler

Finansminister Bjarne Corydon (S) kan være en glad mand her til morgen. Pensionskasserne tjente nemlig godt sidste år, og det betyder, at de betaler så meget i skat, at der kommer 30 milliarder mere i statskassen end forventet. Det skriver Børsen.
 
Regeringen havde selv regnet med en indtægt på 12 milliarder kroner fra pensionsskatten, men den ser ud til at blive på 43 milliarder. Dermed ser det ud til, at Danmark alligevel lever op til EU’s økonomiske krav.
 
“Det er en kæmpemæssig positiv overraskelse fra de offentlige finanser,” siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i fagbevægelsens økonomiske tænketank, til avisen.
 
Flere analytikere tror faktisk, at der kan vente yderligere gevinster.
“Jeg tror, at indtægterne fra pensionsskatten bliver endnu større. En indtægt på 43 milliarder kroner er et forsigtigt bud,” siger chefanalytiker fra Kai Lindberg fra Lån & Spar Bank.
 
Ekstraindtægten vil ikke få regeringen til at ændre den økonomiske politik.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu