32-årig nægter sig skyldig i hammer-vold mod tidligere arbejdskollega

7. april 2012 23:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
32-årig nægter sig skyldig i hammer-vold mod tidligere arbejdskollega
Billede mangler

Den 32-årige mand, der er sigtet for det voldsomme overfald på en 22-årig i Bredstedgade i Odense lørdag formiddag, nægter sig skyldig.

 

Fyns Politi har lørdag aften afhørt den 32-årige mand, der er anholdt og sigtet for det meget voldelige overfald på en 22-årig ung mand. Den 22-årige blev opsøgt i sit hjem på Bredstedgade i Odense. Uden for blev han gennemtæsket og slået i hovedet – formentlig em en hammer.

Den 22-årige ligger lige nu i koma på Odense Universitetshospital, hvor han og er erklæret uden for livsfare.

Det var den 22-årige selv, der fortalte politiet navnet på sin overfaldsmand – den 32-årige sigtede,d er er tidligere arbejdskollega til den 22-årige.

Under afhøringen kom der ifølge politiet ikke meget nyt frem.
”Han er ikke meget for at sige noget, men han nægter, at det er ham, der har gjort det”, siger den vagthavende ved Fyns Politi, Bjarne Puggaard, til eb.dk.

Den 22-årige fik ved det voldelige overfald åbent kraniebrud samt blødning i hjernen. Desuden er hans ene lunge punkteret og lægerne har valgt at lægge ham i kunstigt koma.

Den 32-årige, der indtil videre er sigtet for forsøg på manddrab, skal senere i grundlovsforhør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu