33-årig anholdt for mordet på Anders Mark Hansen

9. marts 2012 10:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
33-årig anholdt for mordet på Anders Mark Hansen
Billede mangler

Politiet har anholdt en 33-årig mand fra Stevns-området. Han er sigtet for drabet på den 22-årige Anders Mark Hansen. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
 
Den unge mekaniker blev fundet dræbt i Kobbelskov ved Rødvig på Stevns sidste lørdag 3. marts 2012.
 
 
“Det var politiets opfølgning på en henvendelse tidligere på ugen sammenholdt med nye henvendelser torsdag eftermiddag og den generelle efterforskning i sagen i øvrigt, der fik politiet til at rette fokus på den 33-årige,” lyder det i meddelelsen.
 
Den 33-årige var allerede ved at blive afhørt mere generelt i sagen, da politiet valgte at anholde ham og sigte ham for drabet.
 
Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde i løbet af fredagen.
 
Anders Mark Hansen blev fundet kvalt ved siden af sin bil.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu