33-årig fra Næstved røg direkte i fængsel for våbenbesiddelse

15. februar 2012 14:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
33-årig fra Næstved røg direkte i fængsel for våbenbesiddelse
Billede mangler

Ryk direkte i fængsel.
 
Nærmest som i et spil Matador fik en 33-årig mand fra Næstved-egnen denne besked ved Retten i Næstved, da han i dag, onsdag, klokken 11, fik en dom for besiddelse af et oversavet jagtgevær samt to indbrud.
 
Den 33-årige modtog dommen og er blevet varetægtsfængslet indtil afsoningen kan finde sted.
 
I Retten i Næstved forsvarede den 33-årige sig med, at det var nogle rocker-relaterede, der havde fået ham til at anskaffe sig jagtgeværet for cirka 10 år siden. Herefter sørgede han selv for at afkorte det.
 
De to indbrud, der begge blev udført i Næstveds industrikvarter, blev begået fordi den 33-årige manglede penge til at betale noget forfalden gæld. Alle genstandene fra indbruddene har politiet fundet hos den dømte i forbindelse med en ransagning af hans hjem den 14. februar. Her blev den 33-årige efterfølgende anholdt og taget med på politistationen i Næstved.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu