33-årig stukket med flere knivstik på Ocak-Sandwich Hus på Vesterbro i København

12. april 2012 05:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
33-årig stukket med flere knivstik på Ocak-Sandwich Hus på Vesterbro i København
Billede mangler

 To gerningsmænd stak den 33-årige flere gange med en kniv, da han sad og spiste på Ocak-Sandwich Hus på Vesterbro i København.
 
Den 33-årige mand blev senere onsdag aften meldt uden for livsfare efter han blev overfaldet under overværelse af nære pårørende, mens han var ved at indtage sin aftensmad på burger- og shawarma-baren ”Ocak-Sandwich Hus” på Vesterbrogade.
 
Den 33-årige er i forvejen kendt af politiet ligesom han også ifølge eb.dk har familiemæssige relationer til bandemiljøet.
 
Overfaldet skete onsdag aften klokken 20.30, hvor de to gerningsmænd stormede ind på spisestede, hev manden ud på gaden, hvorefter de dolkede ham flere gange. I alt seks til syv stik i balder, lår og mave blev det til inden gerningsmændene flygtede fra stedet.
 
Den 33-årige blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalets Traumecenter.
 
Politiet har ikke et nærmere signalement af de to gerningsmænd, der bar hætter under overfaldet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu