34-årig flugtfange fundet død i Tyskland

1. februar 2012 16:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
34-årig flugtfange fundet død i Tyskland
Billede mangler

Den 34-årige mand, som tirsdag stak af fra to kriminalassistenter i Nordjylland, er fundet død i Flensborg i Tyskland.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
“Han er i nat fundet død i Flensborg. Død som følge af en togpåkørsel, formentlig er der tale om selvmord,” siger politiinspektør Verner Holm til Newspaq.
Den 34-årige, der var sigtet for drabsforsøg, skulle besøge sine børn på statsforvaltningen i Aalborg, da det lykkedes ham at stikke af fra kriminalassistenterne.
Manden var sigtet for drabsforsøg mod sin tidligere hustrus nye kæreste i efteråret 2011.
Den to meter høje mand var amerikansk statsborger. Politiet har underrettet pårørende i Danmark og USA via den amerikanske ambassade.
“Sagen er afsluttet nu. Det er tragisk, at det får den udgang, men det har han selv besluttet,” siger Verner Holm.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu