34-årig mand død efter skud i hovedet

14. februar 2013 17:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
34-årig mand død efter skud i hovedet
Billede mangler

En 34-årig mand, der mandag blev ramt af skud i hovedet, er torsdag afgået ved døden på Holbæk Sygehus. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Manden kom ikke til bevidsthed efter hændelsen, hvor der blev affyret pistolskud mod ham på hans bopæl i Lejre Kommune. En 32-årig mand og en 27-årig kæreste til den nu afdøde var også til stede i huset, da episoden skete. Politiet vurderer dog indtil videre, at den 34-årige selv affyrede det dræbende skud.

»Efterforskningen har ikke med sikkerhed påvist andre muligheder, end at revolveren blev affyret af den 34-årige selv,« hedder det i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi. Der vil senere være obduktion af liget, og efterforskningen omkring omstændighederne i sagen fortsætter, oplyser politiet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu