371 bilister snuppet af politiet

9. december 2011 10:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
371 bilister snuppet af politiet
Billede mangler

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var torsdag på razzia flere steder, hvor der i alt blev noteret 371 bilister.
 
I Slagelse fangede den automatiske trafikkontrol 285 bilister, der kørte for hurtigt på Vestmotorvejen. Her er den højest tilladte hastighed 80 km/t. 2422 køretøjer blev kontrolleret og af dem skal 30 regne med et klip i kørekortet, mens to står til en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 142 km/t.
 
Senere holdt målevognen på Slotsalleen i Slagelse. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 139 køretøjer blev kontrolleret og 19 blev målt til at køre for hurtigt. Af dem skal fem regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 82 km/t.
 
Også trafikanterne i Vordingborg blev kontrolleret. På Volmersgade fik to en bøde for ikke at have spændt sikkerhedsselen, og en fik en bøde for at tale i håndholdt mobiltelefon.
 
På Kostervej i Lendemark ved Stege, hvor den højest tilladte hastighed 50 km/t blev 523 køretøjer kontrolleret og af dem blev 40 målt til at køre for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 78 km/t.
I Sorø holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Ringstedvej. Her er den højest tilladte hastighed 80 km/t. 308 køretøjer blev kontrolleret og 24 blev målt til at køre for hurtigt. Af dem skal fire regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 108 km/t.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu