38-årig tæsket med baseballbat for 50 kroner

11. april 2013 09:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
38-årig tæsket med baseballbat for 50 kroner
Billede mangler

En 38-årig mand blev onsdag udsat for et hjemmerøveri af to bekendte, der forlangte at få 25.000 kroner. De endte med at få 50 kroner med sig, skriver dagens.dk.

 

De to mænd opsøgte offeret ved 17-tiden, fordi de ville indkræve en gæld.

»De forlangte at få 25.000 kroner, som de mente han skyldte dem,« siger Kaj Hundrup fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Så mange penge havde den 38-årige beboer ikke på sig, og det fik de to mænd til at slå ham i hovedet og på arme og ben med et baseballbat, inden de forlod lejligheden med de 50 kroner, som offeret lå inde med.

En af voldsmændene blev anholdt på sin bopæl kort tid efter, mens den anden, som er bosiddende i Tyskland, fortsat er på fri fod.

Den 38-årige mand har fået nogle buler og skrammer ved overfaldet, men har det efter omstændighederne godt.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu