38 spiludbydere får licens i Danmark

21. december 2011 10:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
38 spiludbydere får licens i Danmark
Billede mangler

I alt 38 forskellige spiludbydere har fået licens til det danske spillemarked, når Danske Spils monopol bortfalder den 1. januar 2012.
 
Spillemyndigheden under SKAT offentliggjorde forleden en liste over de operatører, der er blevet godkendt til at tilbyde spil i Danmark, og her var der ikke de store overraskelser.
 
Størstedelen af de store spilleselskaber, som i forvejen henvendte sig til danske spillere, har også opnået licens. Derfor kommer der ikke til at ske de helt store ændringer efter den 1. januar for de spillere, der i forvejen spiller lidt på nettet. Eneste lille overraskelse var, at internationale firmaer såsom William Hill, Expekt og bet-at-home ikke har søgt licens i denne omgang. De vil dog måske forsøge sig senere.
 
Af listen fremgår det samtidig, at også Ekstra Bladet vil til at tilbyde poker- og casino-spil, og også en anden medie-koncern, Bonnier, har planer om at tilbyde spil.
 
Operatørerne har betalt mindst 250.000 kroner for en licens til enten sportsvæddemål eller online-casino. Desuden skal de betale 20 % i skat af nettooverskuddet på spil til tipsmidlerne, som danske kultur- og idrætsforeninger blandt andet får glæde af.
 Se en liste over de spillefirmaer, der vil tilbyde casinospil her.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu