42-årig nægter sig skyldig i drabsforsøg på fætter

13. februar 2013 12:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
42-årig nægter sig skyldig i drabsforsøg på fætter
Billede mangler

Retten i Randers indleder onsdag sagen mod 42-årige KJ, som nægter sig skyldig i anklager om drabsforsøg på sin 33-årige fætter LJM og LJMs datter. Det skriver ekstrabladet.dk.

 

Ifølge anklageren placerede de 42-årige to rørbomber under fætterens bil juleaften 2011. LJM og hans fireårige datter nåede at køre få meter i bilen, inden den sprang i luften, skriver ekstrabladet.dk. Bilen blev totalskadet, men far og datter slap med skrækken.

Netavisen skriver, at der på gerningsstedet blev fundet fiskelim, endemuffer og en rørtang. Ifølge anklageren er det stærke beviser mod KJ, som er ivrig lystfisker.

Der er afsat seks retsdage, og der ventes afsagt dom onsdag 27. marts.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu