45.000 snuppet i hastighedskontrol: Får du en bøde?

19. maj 2017 09:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Ved en stor landsdækkende kontrol har politiet 45.080 trafikanter, der kørte for hurtigt - tallet er mere end dobbelt så stort, som ved samme kampagne sidste år.

45.080 trafikanter har fået eller får meget snart en hilsen fra politiet i deres e-box. De er nemlig blevet snuppet i en kæmpe landsdækkende hastighedskontrol over flere dage.

Kontrollen er gennemført over hele landet i byer, på landevej og motorvej i periode fra den 18. april til den 23. april og igen fra den 1. maj til den 7. maj. Der er brugt både manuelle lasermålinger samt politiets ATK-biler – Automatisk Trafik kontrol.

Af en pressemeddelelse fra Rigspolitiet fremgår det, at de 45.080 trafikanter, der kørte for hurtigt, er mere end dobbelt så mange, som ved samme kontrol sidste år, hvor 20.500 blev snuppet. Men dengang blev der ikke medregnet tal fra ATK-bilerne.

Sænk farten

Fartkontrollen er en del af Rådet for Sikker Trafiks kampagne “Sænk farten – før det er for sent“, der er sat i værk fordi der ses en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik bliver risikoen for ulykker og ulykkernes alvorlighed øget, når der bliver kørt med for høj hastighed.

Ved cirka halvdelen af alle dødsulykker i trafikken i 2015 var for høj hastighed en medvirkende årsag til udfaldet.

Er du én af dem,d er er blevet blitzet eller målt med politiets laser-målere, så kan du her se hvad det koster at få en fartbøde.

Fakta

Her er en oversigt over de nye regler for fartbøder

Følgende lande kan fra maj 2017 nemmere inddrive bøder i Danmark:

– Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

– Landene har frist indtil 6. maj 2017 til at få det nye tiltag implementeret.

– De nye regler gælder alle overtrædelser af færdselsloven som overskridelse af hastighedsgrænsen, spirituskørsel, ulovlig overhaling, køre uden sikkerhedssele eller tale i håndholdt telefon.

– Læs mere om bødetaksterne i de enkelte lande på: http://www.fdm.dk/filer/Boeder_i_Europa_2016.pdf

Kilde: FDM

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu