46-årig kvinde gennemtæsket med poolkø

23. juli 2012 12:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
46-årig kvinde gennemtæsket med poolkø
Billede mangler

En yngre mand greb fredag aften fat om en poolkø, løb ud på gaden i Hundested og slog løs på en midaldrende kvinde.
Ifølge Nordsjællands Politi blev den 46-årige kvinde så ilde tilredt, at hun i løbet af natten kom i livsfare.
– Han slog hende med poolkøen ude foran bodegaen. Han sparkede hende også, og derfor er han sigtet for grov vold, siger Henning Svendsen, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi.
Det voldelige overfald skete ved Bajonetten Bodega, hvorefter den 25-årige gerningsmand stak af fra politiet.
– Vi ledte efter ham i weekenden og fandt ham så sent lørdag, fortæller Henning Svendsen.
Kvinden ligger stadig på Rigshospitalet, men er dog uden for livsfare. Motivet er endnu uvist, oplyser politiet.
Den sigtede er varetægtsfængslet indtil den 17. august.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu