47-årig mand død i voldsom arbejdsulykke

10. oktober 2017 11:54 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En mand er kommet meget alvorligt til skade i en arbejdsulykke.

Opdatering: Københavns Vestegns Politi oplyser nu, at den tilskadekomne, en 47-årig mand fra polen, er død i ulykken.

Politi og Arbejdstilsynet er nu i gang med at undersøge årsagen til ulykken.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

En mand er tirsdag formiddag kommet alvorligt til skade i en arbejdsulykke.

– Vi har ikke tid lige nu, lyder det fra vagtchef Peter Grønbæk ved Københavns Vestegns Politi, da Newsbreak.dk får fat på ham.

Newsbreak.dks mand på stedet fortæller, at både ambulance, lægebil, politi og brandvæsen er tilstede på fabrikken, hvor ulykken er sket.

Det har ikke siden været muligt at få kontakt til vagtchefen, men ifølge TV 2 er ulykken sket lidt efter klokken 10 og arbejdstilsynet og redningsmandskab er stadig på stedet.

Opdateres…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu