47-årig mand fra Maribo fundet dræbt i sit hjem

17. november 2011 08:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
47-årig mand fra Maribo fundet dræbt i sit hjem
Billede mangler

Politiet fandt i nat en død mand i en lejlighed i Maribo. Det formodes at manden er blevet dræbt
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har derfor indtedt en drabsefterforskning. Det skriver Lolland-Falster Folketidende.
Selvom den dræbte endnu ikke er blevet identificeret, så går politiet ud fra, at der er tale om lejlighedens 47-årige beboer.
Politiet fandt den dræbte efter at dennes kammerat havde ringet til politiet og udtrykt bekymring for manden.
– Da politiet kom frem til lejligheden i Vestergade i Maribo fandt vi ganske rigtigt en mand, som vi formoder er blevet dræbt, siger Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Lolland-Falster Folketidende.
Politiet vil ikke udtale sig om dødsårsagen, men udelukker at han er blevet skudt. Der er endnu ingen anholdte i sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu